Hvad er juridisk bistand, og hvornår gælder forsikringen?
Hvad er juridisk bistand – og hvornår betaler forsikringen?
Mange tror, at en advokatforsikring er det samme som en retshjælpsforsikring. Det er den ikke. En advokatforsikring dækker typisk advokatsalæret i en konkret tvist, mens den almindelige retshjælpsdækning ligger som en tilkøbsdel af din indboforsikring og kun træder til, når visse betingelser er opfyldt. Kort sagt: juridisk bistand er forsikringens løfte om at betale for advokathjælp, ikke en advokat i sig selv.
Den praktiske forskel betyder noget. Hos de fleste danske selskaber er retshjælpsdækningen på 100.000 til 250.000 kroner pr. sag, og egenbetalingen – den såkaldte selvrisiko – ligger ofte på 2.500 til 5.000 kroner. Nogle selskaber kræver desuden, at du bruger deres egen advokatordning, før du må vælge en privat advokat.
Der er en fast regel, som overrasker mange: Sagen skal være opstået, efter forsikringen blev tegnet. Er tvisten allerede i gang, når du køber dækningen, gælder den ikke. Det samme gælder, hvis du er erhvervsdrivende og tvisten handler om din virksomhed – her kræves normalt en særskilt erhvervsforsikring.
Sådan fungerer retshjælpsdækningen i praksis
Forestil dig en håndværkeraftale i Hjørring, hvor arbejdet er blevet forsinket og regningen alligevel sendt. Inden du ringer til en advokat, kræver de fleste forsikringsselskaber, at du har forsøgt at løse konflikten direkte med modparten. Det kan være et skriftligt krav med en frist på 14 dage. Først derefter kan du anmode om juridisk bistand.
Når sagen er godkendt, får du typisk tildelt en advokat fra selskabets netværk. Du kan i mange tilfælde vælge en anden advokat, men så skal vedkommende godkendes først, og nogle selskaber dækker kun op til netværkets takst. Et advokatfirma som Harris Advokatfirma eller en lokal advokat i dit område kan derfor være relevant – men læs betingelserne, inden du underskriver.
Et typisk forløb ser sådan ud: Du kontakter selskabet og beskriver sagen. Selskabet vurderer, om der er rimelig udsigt til at vinde. Er der det, udpeges en advokat. Advokaten sender et opgørelse over forventet salær, og selskabet godkender et budget. Overskrides budgettet, hæfter du ofte for det overskydende selv.
Hvornår dækker forsikringen ikke
Der er faste undtagelser. Sager mod din egen familie, sager der allerede kører, og sager hvor du kræver erstatning for personskade efter en trafikulykke – sidstnævnte hører under bilforsikringen. Skattesager og sager om offentlig forvaltning er også ofte undtaget, medmindre andet står i policen.
En anden vigtig undtagelse er selve forsikringsforholdet. Er du uenig med dit eget selskab om, hvad der er dækket, kan du normalt ikke bruge retshjælpsdækningen mod selskabet selv.
Hvad koster det – og hvornår kan det svare sig?
En retshjælpsdækning som tilkøb koster typisk 300 til 800 kroner om året for en privat husstand. En selvstændig advokatforsikring til erhverv ligger højere, ofte 2.000 til 6.000 kroner afhængigt af branche og omsætning. Det lyder billigt, men dækningen har huller, som du skal kende.
Til sammenligning: En almindelig advokat tager 1.800 til 2.600 kroner i timen eksklusive moms. En simpel boligtvist kan let løbe op i 15.000 til 30.000 kroner. Har du dækningen, betaler du kun selvrisikoen – men kun hvis sagen falder inden for vilkårene.
Der findes også offentlig hjælp. Retshjælpen ved byretten kan give gratis rådgivning i kortere sager, og privat retshjælp tilbydes i mange byer. For sager under 50.000 kroner kan småsagsprocessen ved byretten føres uden advokat, hvilket ofte er billigere end at betale selvrisiko og egenbetaling.
Tommelfingerregel: Har du bolig, bil og børn, er retshjælpsdækningen sjældent en dårlig idé. Er du derimod ung studerende uden værdier af betydning, kan pengene bruges bedre – medmindre du står midt i en konkret konflikt, og dækningen kan tegnes, inden den opstår.
Fem fejl, der koster dig dækningen
Den første fejl er at vente med at kontakte selskabet, til advokaten allerede er hyret. Selskabet skal godkende sagen, før udgifterne påløber. Ellers kan du risikere at hænge på hele regningen.
Den anden fejl er at antage, at dækningen gælder alt. Læs undtagelserne igennem – særligt om erhverv, familie og personskade. Den tredje er at overse selvrisikoen pr. sag. Har du flere tvister, betaler du selvrisikoen hver gang.
Den fjerde fejl er at bruge en advokat uden for selskabets netværk uden forudgående godkendelse. Den femte er at glemme at dokumentere. Gem mails, kontrakter og breve. Uden dokumentation kan selskabet afvise sagen som ubegrundet.
Er du i tvivl, så ring til dit forsikringsselskab, inden du skriver under på noget som helst hos en advokat. Det tager ti minutter og kan spare dig for titusindvis af kroner.